CHRISTA SKØTT

Få dit eget unikke kunstværk

Jeg tilbyder at male dit helt eget unikke kunstværk, der spreder glæde og vækker opmærksomhed, når du har gæster og sammenkomster.

Mail fra kunde:

“Vi er meget glade for dit maleri, det giver os et lille smil på læben, hver gang vi går forbi det.

Det har fået en plads i vores entré, hvor det byder os og gæster velkommen, som det første, når man kommer ind i vores hjem”

Få et unikt maleri til din væg, med farver efter dine ønsker.

Ring og få en snak – det er gratis at spørge  21 92 77 89

 

Inspirationen

Jeg bor langt ude på landet og har stor kærlighed til naturen, derfor er det ofte naturen der inspirerer mig i mit arbejde. Farverne, lyde, dufte – sanseindtryk.

I naturen er der ikke noget der er ‘puttet i kasser’, ingen ‘orden’ og ‘kontrol’ – her kan man være sig selv og mærke friheden – Dette tager jeg med i male-processen.

Mine malerier er mine tanker og følelser med farve på.

Jeg har tegnet og malet hele mit liv. Det har altid været min måde at udtrykke mig på.

 

Farverne

Jeg er en meget alsidig autodidakt kunstner. Jeg har ikke en bestemt stil, jeg gør lige hvad jeg føler for og har lyst til i øjeblikket. 

Jeg bliver fuldstændig opslugt af den kreative proces og lever mig helt ind i farvernes verden.

Processen giver mig dyrebare øjeblikke af ren væren – bare at være tilstede lige nu og her.

Farver har en stor betydning for os mennesker.

Både humør og følelser bliver påvirket af farverne omkring os, som derfor har afgørende indflydelse på vores hverdag.

Faktisk ved man, at kunst har en positiv indvirkning på menneskers helbred og velbefindende.

Kom og se

Du er altid velkommen til at besøge mig for at se mine malerier, bare du kontakter mig først for at lave en aftale.

Du har også mulighed for at få malet på bestilling hos mig. Dvs. du bestemmer farverne, og jeg vælger ‘udtrykket’.

Derudover kan du købe gavekort, og jeg sælger også kunstkort og plakater.

Mine kort har multifunktioner og passer til enhver lejlighed. De er fine som takkekort, tillykke kort eller postkort. De har personlighed og er fine både til at vedlægge en gave eller til en buket blomster. Bagefter kan de pynte på opslagstavlen eller puttes i en lille ramme, så man får et lille nyt design til sit hjem.

christaskott@gmail.com – tlf. 21 92 77 89 

Workshops

Jeg laver også sjove male-workshops både for private herhjemme, til polterabends, fødselsdage, tøse-ture, events osv. – men også for firmaer f.eks. et par ‘ryste-sammen’ timer inden julefrokosten eller sommerfesten, til en reception eller lignende.

Altså en form for ‘mini-teambuilding’  hvor man bruger højre hjernehalvdel og fantasien.

Workshops for firmaer kan enten foregå på firmaets adresse eller på den historiske Sulkendrup Vandmølle.

Kender du til stress og en hektisk hverdag med krav og forventninger, hvor udfordringen er mental overlevelse / at holde sig ovenvande – så prøv at deltage i en af mine workshops i Intuitiv Maling – en form for fordybelsesterapi, hvor vi vender opmærksomheden indad og finder ro.

Kunstkortene kan også købes hos:

Gram Slots Gårdbutik

Tinga Tango designbutik,  Nyborg

Krusmølle, Aabenraa

Tanisha’s, Stenstrup

Pejsemontering Fyn 

Endvidere har jeg malerier udstillet hos Askbo Zoneterapi nær Langeskov.

Fakta:

Jeg er sønderjyde, men bor på Fyn, i den lille idylliske landsby Sulkendrup, der ligger midt imellem Vindinge og Refsvindinge.

Bonusinfo:

Jeg gør hvad jeg kan, for at passe godt på Moder Jord. 

Jeg lever som flexitar, begrænser mit forbrug så meget som muligt (ved at spørge mig selv ved hvert køb – Er det her egentlig noget, jeg ikke kan leve uden?), sparer på el og vand, cykler i stedet for at køre bil, samler affald på gåture mm.

Miljø og bæredygtighed:

Mine malerier er lokalt producerede. Med hensyn til mit kunstneriske virke, bliver al maling brugt ned til sidste klat, intet bliver smidt væk eller går til spilde. Ved forsendelser bruges genbrug, også til fyld.

Med andre ord, gør jeg hvad jeg kan, for at være bevidst om FNs 17 verdensmål, og hvilket klimaaftryk jeg sætter.

Tilmeld nyhedsbrev her